Akupunktur mod smerter

Jeg behandler følgende smerterelaterede emner her på siden:

Gigt – Hovedpine – Piskesmæld (Whiplash) – Nakkespændinger – Frossen skulder  – Tennisalbue – Golfalbue – Karpaltunnelsyndrom
Rygsmerter – Diskusprolaps – Hoftesmerter Iskias – Akillessenen – Hælspore  – Idrætsskader – Muskelspændinger – Fibromyalgi – Menstruationssmerter

Har du andre typer smerter, kontakter du mig bare.

Gigt

Akupunktur mod slidgigt. Lider du af slidgigt, kan du få hjælp med akupunktur. Akupunkturbehandlingen kan lindre smerter, og således medvirke til at du bliver i stand til at holde dig i form, og får en hverdag hvor du ikke er forpint af smerte.

Slidgigt er en kronisk sygdom, der gradvist ødelægger de ramte led. De led der er ramt af slidgigt bevæger sig ikke længere normalt, da de langsomt bliver stivere.  Led brusken forsvinder med tiden helt, og knoglerne i leddet fortykkes og udvikler gevækster.

Ved slidgigt kan alle led rammes men typisk rammes nakke-, ryg-, fod-, hofte- eller knæled. Er der slidgigt i nakke og ryg, vil nedbrydningen af brusken i rygsøjlen resultere i en mere elle mindre kroniske smertetilstand med udstrålende smerter til arme og ben. Det er en rigtig god idé at lindre disse smerter med akupunktur.

Akupunktur mod hovedpine

Akupunktur mod hovedpine. Der kan være mange årsager til hovedpine, og det er meget vigtigt at afdække årsagen til hovedpinen for at kunne indlede en succesfuld behandling med akupunktur. I klinikken har jeg stor erfaring for behandling af hovedpine med akupunktur. De forskellige årsager til hovedpine kan bl.a. være:

  • Nakkespændinger
  • Kæbespændinger
  • Hormonelle ubalancer
  • Stress
  • Dårligt syn
  • Fejlernæring
  • Dårlig væskebalance

Alle ovennævnte symptomer kan behandles med akupunktur, og efter en indgående samtale med dig, vil jeg sammensatte den rette behandling, samt evt. givet nogle gode råd om nye tiltag i dagligdagen for at undgå hovedpine i fremtiden.

Hovedpine kan også være migræne, og akupunkturen er en af de få bivirkningsfrie behandlinger som kan behandle migræne med et godt resultat. Jeg har patienter i min klinik der har lidt af migræne i en grad hvor de ikke har kunnet passe job og studier, men efter få akupunkturbehandlinger kan leve et fuldstændig normalt liv igen.

Akupunktur mod piskesmæld (Whiplash)

Akupunktur mod piskesmæld. Der findes to definitioner for piskesmæld (a) På den ene side dækker begrebet de umiddelbare traumatiske skader i nakkehvirvelsøjlen og det omgivende væv efter f.eks. trafikulykker hvor hovedet slynges frem i forhold til rygsøjlen pga. en kraftig opbremsning, eller sammenstød. Der kan være tale om brud på hvirvler, indre blødninger, lokale ødem, afklemning af nerver og rygsmarvsbaner .(b) På den anden side bruges begrebet også om et posttraumatisk senstadie år efter ulykken, selv uden objektive vævsforandringer.

Disse symptomer kan være nakkesmerter med udstråling i skulder-arm-segmenter, svimmelhed, øresusen, nedsat hørelse, hukommelses- og koncentrationsforstyrrelser.

Piskesmæld er en lidelse som kan betyde utrolig meget for den enkelte, men hvor der desværre ikke er meget hjælp at hente.

Jeg har igennem tiden behandlet denne lidelse med en kinesisk tilgang, hvor det først og fremmest handler om at behandle det traume som kroppen har været udsat for evt. ved påkørsel, man skal være bekendt med den Traditionelle Kinesiske medicin for at kende til virkemidlerne i denne behandling – men som en kort forklaring, kan jeg sige, at det handler om at få løsnet op for et ”fastlåst” nervesystem, så kroppen kan genfinde sig selv. Til denne proces er akupunkturen et fantastisk redskab, den vil skabe frit flow i kroppen igen, og løsne op for de spændinger som kroppen har etableret ved det chok den har lidt.

Akupunktur mod nakkespændinger

Der er ikke mange mennesker der ikke har prøvet at have spændinger i nakken. Disse spændinger kan give hovedpine, svimmelhed, smerter.

Akupunkturen er en af de mest effektive behandlinger mod sådanne spændinger, efter ganske få behandlinger, vil patienten blive smertefri. Det er selvfølgelig også vigtigt, at finde årsagen til spændingerne, det kan være dårlig arbejdsstilling, stress, angst og meget andet, men det vil blive afdækket i løbet den samtale jeg har med dig inden behandlingen påbegyndes.

Akupunktur mod frossen skulder

Frossen skulder er en fastlåst tilstand hvor du ikke frit kan bevæge armen.

Vi har et akupunkturpunkt på kroppen som er særdeles effektiv til behandling af en frossen skulder, man vil foretage en stærk stimulation af dette punkt, mens patienten mobiliserer skulderen igennem armbevægelser.

Teknikken er meget effektiv i akutte tilfælde, hvor ”frysningen” skyldes muskulære og sympaticus- beskyttelsesreflekser.

Akupunktur mod tennisalbue

Tennisalbue er et hyppigt albueproblem, og en overbelastning af armens strækkemuskler. Her er akupunkturen et fantastisk redskab til at fremme heling processen. Ved at øge blodcirkulationen i området ved den radiale epikondyl, vil man i løbet at kort tid se et fremskridt og blive smertefri, det kunne også være hensigtsmæssigt i nogle tilfælde at behandle skulderen for eventuelle spændinger.

Akupunktur mod golfalbue

Golfalbue er et problem i den ulnare epikondyls bøjemuskel, og her er det meget hensigtsmæssigt at behandle med akupunktur for at øge blodcirkulationen i området, så muskler og sener kan blive næret og frigjort for affaldsstoffer. Smerterne vil gradvist forsvinde så armen/albuen igen fungerer optimalt.

Akupunktur mod karpaltunnelsyndrom

Karpaltunnelsyndrom er en almindelig tilstand, hvor der opstår smerte og nedsat følesans i huden på visse fingre, i håndleddet på grund af tryk på en nerve. Syndromet kan ses under:

  • Graviditet
  • Efter flere års udsættelse af vibrationer
  • Ved hånd og håndledsbrud
  • Ved leddegigt og andre sygdomme.

Jeg har god erfaring med behandling af karpaltunnelsyndrom med akupunktur. Jeg vil behandle i midten af håndledsfuren, imellem senerne af ”m. palmaris longus” og ”m. flexor carpi radialis” i det område har vi et meget effektivt punkt mod denne lidelse. Jeg vil meget anbefale akupunktur som behandling inden man søger den sidste udvej som kan være operation.

Akupunktur mod rygsmerter

Rygsmerter opstår blandt andet pga. af spændinger, overbelastning, dårlig arbejdsstillinger, slid og dårlig holdning, og de fleste mennesker søger hjælp hos lægen som så henviser til diverse behandlingsformer som i sidste ende beror på at du selv skal træne, og det kan i mange tilfælde være svært at få gjort.

Hvis du vælger at få akupunktur og evt. en behandling med posturologi som ligeledes udføres hos akupunktøren, vil du mærke at akupunkturen giver dig en umiddelbar reduktion af smertefølelsen med en efterfølgende afslapning og yderligere bedring af din almene tilstand. Det er samtidig vigtigt, at få foretaget en udredning for årsagen til smerten. Har du måske en skævhed i din kropsholdning, som vil kræve en posturologisk korrektion, der kan være en general ubalance i kroppen både fysisk og psykisk og det skal selvfølgelig behandles og det vil i de fleste tilfælde få smerterne til at forsvinde helt, og bringes under kontrol. Det er i den forbindelse vigtigt, at du kommer så tidligt i forløbet som muligt, for en høj succesrate.

Akupunktur mod diskusprolaps

Diskusprolaps er ofte forbundet med voldsomme smerter, og ved smerter sker der typisk det at man spænder uhensigtsmæssigt, hvilket starter den onde cirkel, en diskusprolaps kræver speciel træning, hvis det ikke skal munde ud i operation, og det er her at akupunkturen kommer ind i billedet, for med den bliver du fri for smerten og dermed i stand til at komme videre med den gode træning.

Akupunktur mod hoftesmerter

Hoftesmerter kommer ofte som en konsekvens af slid, det kan også være pga. dårlig arbejdsstilling, eller måske på grund af smerter i Iskiasnerven som løber hele vejen ned af bagsiden af benet. Hoftesmerter er ofte forbundet med en besværet gang, og hvis man går dårligt, får du ofte smertefulde spændinger forskellige steder i kroppen. Derfor anbefaler jeg at du prøver med akupunktur, dels for at øge mobiliteten, men så sandelig også for at blive smertefri.

Akupunktur mod iskias

Iskias er navnet på de to største nerver, vi har i kroppen. De udspringer i lænden og går ned gennem baller og benene, hvor de forgrener sig til læggen of foden. I daglig tale er iskias et udtryk for smerter, der ofte går fra lænden og ballen ned i benet. Smerten ved iskias opleves ofte bag på låret, i knæhaserne og jævnligt helt ud i tæerne. Der er forskellige årsager til smerter i iskiasnerven. Der kan være muskelinfiltrationer i sædemuskulaturen, diskusprolaps, infektioner og slidgigt.

Akupunktur er meget effektiv til behandling af iskias-smerter, med akupunktur kan jeg stimulere cirkulationen i det smerteramte område, så dine spændte muskler kan slappe af og hævelserne reduceres. Dermed fjernes smerterne helt eller delvist.

Akillessenen

Akillessenen hæfter lægmusklerne og hælknoglen sammen. Med en belastningsevne på op til 500 kg er det den største og sejeste sene i kroppen. Igennem livet udsættes akillessenen for store belastninger. Sportsfolk og motionister, især løbere, er i  risikogruppen for at få problemer med akillessenen. Heldigvis, betyder overbelastning, betændelsestilstande ikke at din tid som sportsudøver er slut. Der er hjælp at hente i akupunkturen, og du vil rimelig hurtigt komme tilbage i sportsskoene igen.

Akupunktur mod hælspore

En hælspore er typisk et resultat af en overbelastning af hulfodssenen. Det skyldes , at der opstår en inflammation i senen. Du vil derfor mærke en lokal smerte under hælknoglen eller i svangen, når foden belastes.

I forbindelse med en opstået hælspore, dannes der en kalkaflejring under hælknoglen. Denne kalkaflejring skyldes overbelastning af trædepuden under knoglen. Det er den der forårsager smerten i forbindelse md hælsporen. Årsager til dannelse af hælspore er bl.a.:

  • Platfodethed og overpronation ved gang eller løb
  • Pludselig intensivering af træningsomfang ved løbetræning
  • Overvægt
  • Hulfod
  • Anvendelse af fodtøj, der mangler støddæmpning eller ikke støtter flodens svangbue.
  • Diverse gigtsygdomme. 

Jeg har mange års erfaring med akupunkturbehandling af hælspore og smerter i hælen. Mange patienter oplever, at smerterne forsvinder helt efter et veltilrettelagt forløb med akupunktur.

Idrætsskader

 Der er forskellige indgangsvinkler til sportsskader/idrætsskader. Der kan være tale om akutte skader, skader som opstår pga. overbelastning, eller sidst, men ikke mindst kroniske skader.

Akupunktur er en fantastisk og hurtigtvirkende behandling af alle former for idrætsskader, mange elitesportsudøver benytter sig af akupunkturen, og har i det fleste tilfælde en akupunktør med til stævner.

Sportsskader kan være:

  • Fibersprængninger
  • Lyskeskader
  • Forstuvninger
  • Skulder- arm- og håndledsskader
  • Knæskader, ankel- og fodledsskader
  • Hælspore,
  • Skinnebensbetændelse
  • Akillessene problemer,
  • Nakke-, ryg- og hofteskader.

Det er vigtigt, at komme hurtigt i gang med behandlingen, for at opnå et godt og hurtigt resultat.

Skader, skaber spændinger og starter en ond cirkel, så det er med at komme i gang med det samme. 

Muskelspændinger 

Lider du af :

  • Smerter og stivhed i ryggen
  • Nakkespændinger
  • Skulderproblemer
  • Tennisalbue
  • Smerter i håndled, armen, bækkenet, knæet, akillessenen
  • Hovedpine, migræne, uforklarlige træthed, svimmelhed.

Vil jeg varmt anbefale dig at få akupunkturbehandling, smerte som symptom er meget påvirkelig overfor behandling med akupunktur. Akupunkturbehandling går i dybden og øger blodcirkulationen i området, musklerne næres, helbredes og styrkes. Du bliver fri for de vanlige bivirkninger som er normale ved indtagelse af medicin.

Akupunktur mod fibromyalgi

Fibromyalgi er en tilstand karakteriseret ved smerter i bevægeapparatet. En læge kan fastslå diagnosen, hvis du har haft udbredte smerter i mindst 3 måneder, hvilket betyder smerter i begge sider af kroppen samt smerter både under og over livet/taljen.

Ved 11 eller flere af 18 punkter (tenderpoints) skal du ved fingertryk føle ømhed og smerte.

Smertelindring er nøglen til dem, der lider af fybromyalgi. Patienterne bliver ofte frustrerede, når en bestemt behandling ikke hjælper. Heldigvis er der mange muligheder for at lindre smerterne, og hjælpe dig til at få en bedre livskvalitet.

En undersøgelse offentliggjort i Journal of Rehabiliterende Medicine  viste, at fibromyali patienter, der fik akupunktur oplevede smertelindring i forhold til dem, der ikke fik akupunktur.

Kognitiv terapi kunne også komme på tale i forbindelse med min akupunkturbehandling, terapisessioner hvor der bliver fokuseret på sind-krop forbindelse, meditation og bevægelse kan ligeledes hjælpe med at til forbedre din tilstand og undgå smerter, træthed, humør, søvnløshed. 

Akupunktur mod menstruationssmerter

Som ved mange andre lidelser, er menstruationssmerter et udtryk for ubalance. Er kroppen i balance, vil der ikke være smerter hverken før, under, eller efter menstruationen. Akupunkturen kan genoprette kroppens balance, og så snart denne er opnået, vil du mærke en bedring og du vil kunne leve normalt også under din menstruation.

Ved den første behandling vil jeg lave en grundig journal på en akupunkturmæssig baggrund, og jeg vil selvfølgelig vurdere om der er tale om andet end en ubalance, og sikre at der ikke er symptomer som kræver en lægelig behandling.